når mūsen ta’r en slapper

Skrivekonkurrence: Niels Ebbesen-roman

8. januar 2009 - 15:47

Niels Ebbesen Foreningen har udskrevet en romankonkurrence. Eller rettere en romansynopsiskonkurrence, for i første omgang er udfordringen at skrive en romansynopsis inden den 30. marts. Hvis man først kommer igennem det nåleøje, har man så 18 måneder til at få skrevet en roman der er tro over for synopsen og selv få den udgivet, ellers kan man vinke farvel til de 100.000 kroner, der er udlovet i præmie.

Til de uindviede afslører foreningen, at Niels var den væbner, der natten til den 1. april 1340 red over Randers bro med 47 følgesvende og dræbte den holstenske Grev Gert i hans hovedkvarter, og dermed blev medvirkende til genoprettelsen af det danske kongehus. Meget andet vides øjensynligt ikke om denne mystiske Niels, så i stedet for at forsøge at få stablet en biografi på benene har foreningen besluttet, at den bedste måde at gøre Niels til en decideret turistattraktion er at få skrevet en roman; formålet med romanen er, som foreningen selv skriver, at skabe en myte om Niels Ebbesen -- Randers' egen Robin Hood.

Om de væsentligste bedømmelseskriterier skriver foreningen:

Bogen skal være en spændende fortælling, der reflekterer Niels Ebbesens historie, og som afspejler væsentlige strømninger og værdier i samfundet i dag og den udvikling, der er på vej. Handlingen skal helst foregå i og omkring Randers, og den skal være med til at skabe en myte om Niels Ebbesen. Fortællingen skal have potentiale til at kunne anvendes i andre sammenhænge, f.eks. i teater, film interaktive spil, tv-serier, tegneseriefigurer m.m. Bogen skal helst skabe debat om nutidens samfundsværdier. Målgruppen: 15 år og opefter.

I betragtning af, at de fleste romankonkurrencer kræver, at man skriver en hel roman, før man får lov at deltage, synes jeg godt om hvordan den her konkurrence griber det an, og jeg håber, jeg når at deltage.

Search form

 

Bjarke Sølverbæk

 

Skriverier

Jeg har hverken fået skrevet i dag eller i går.
I juli skrev jeg i alt 578 ord.

 

Læserier

 

Bliv bedre til at skrive

Guldkorn er et leksikon over skrivekunsten hvor tips, tricks og teorier fra skrivehåndbøger, artikler og foredrag løbende bliver samlet.

Læs bl.a. om hvordan du opbygger spændende plots og troværdige karakterer og om meget mere.

 
 

Kategorier