når mūsen ta’r en slapper

Da dyrene for alvor fik stemmer

2. juli 2009 - 15:49

Efter at have skrevet indtil flere versioner af billedbogen Da dyrene fik stemmer , havde jeg i flere omgange måttet sande, at jeg havde svært ved at koge mit "hvad nu hvis ..." ned til tre normalsider. Så kom jeg for to uger siden i tanke om mit strandede forsøg på at skrive en roman til Gyldendals børnespændingsseriekonkurrence og tænkte "hvad nu hvis pigen og hendes hund var hovedpersonerne i den første roman i en spændingsserie?" Det spørgsmål viste sig at åbne op for så meget inspiration, at jeg på nuværende tidspunkt har idéer til hovedkonflikten i syv korte romaner og synopser til de to første.

For at deltage i konkurrencen skal jeg inden den 1. september have sendt én færdigskrevet roman og to yderligere synopser ind -- og derudover skal jeg også have formuleret et seriekoncept. Selvom jeg først formulerede dette efter de fleste af romanidéerne var dukket op, er det hvad det hele er vokset ud af:

I seriens første bind etableres en udgave af vores verden, hvor en række pattedyr kan kommunikere med mennesket og efterhånden opnår en sammenlignelig intelligens. Dyrenes nyerhvervede evner fremprovokerer mangfoldige reaktioner fra menneskenes side, og seriens fokus er på de konflikter, der opstår i menneskenes og dyrenes forsøg på at finde ny ligevægt i en forandret verden. Seriens tilbagevendede tema er konsekvensen af fremmedgørende grupperinger i det lokale og globale samfund – imellem nationer, imellem kulturer, imellem magthavere og folket, imellem holdninger, imellem dyr og mennesker. Det bliver alt sammen oplevet igennem den 11-årige Milles øjne, der i løbet af serien til stadighed blandes ind i de konflikter, der er afgørende for hvordan verden omkring hende former sig.

Den sidste uge har jeg hovedsagligt arbejdet med mine personer og mine grundsætninger ((Grundsætningen er mit ord for den grundlæggende bevægelse i en roman. Senere vil jeg skrive en indlægsserie om grundsætningen, men indtil da vil jeg anbefale de tre fagbøger, der har åbnet mine øjne op for konceptet: The Art of Dramatic Writing af Lajos Egri (1942), How to Write a Damn Good Novel (1987) og How to Write a Damn Good Novel II af James N. Frey (1994) )). Jeg har især funderet over hvordan interessante indre konflikter og en tilstrækkelig sammenhæng mellem plot og hovedpersoner bevares i en serie af bøger, og jeg er stadig ikke sikker på hvad jeg synes. Som udgangspunkt er jeg tilhænger af idealet om, at en persons primære ydre og indre konflikt når en slags konklusion ved afslutningen af en bog, men for stor styring efter dette, vil sikkert nemt komme til at virke kunstigt i en serie af korte romaner.

Da der jo ikke engang er to måneder til deadline, burde jeg nok skrive mere og tænke mindre i øjeblikket, men det har nok altid været min største svaghed som forfatter: Jeg tænker for meget og skriver for lidt.

Search form

 

Bjarke Sølverbæk

 

Skriverier

Jeg har hverken fået skrevet i dag eller i går.
I juli skrev jeg i alt 2.864 ord.

 

Læserier

 

Bliv bedre til at skrive

Guldkorn er et leksikon over skrivekunsten hvor tips, tricks og teorier fra skrivehåndbøger, artikler og foredrag løbende bliver samlet.

Læs bl.a. om hvordan du opbygger spændende plots og troværdige karakterer og om meget mere.

 
 

Kategorier