når mūsen ta’r en slapper

Skrivekonkurrence: Kort drengetekst

23. juni 2011 - 21:11
Når drenge bliver 10-14 år, mister de ofte lysten til at læse bøger i deres fritid. Harry Potter-sagaens og Manga-fortællingers popularitet viser dog, at det er muligt at fange drengenes interesse, så de alligevel læser bøger.

Med de ord indstifter kulturminister Per Stig Møller og undervisningsminister Troels Lund Poulsen Drengelitteraturprisen, som har til formål at motivere forfattere til at skrive tekster rettet direkte mod drenge. Prisen er et resultat af de mindre gode PISA-resultater i læsning, især blandt drenge, og undersøgelser der viser, at drenge ikke oplever samme glæde ved at læse som piger gør.

Teksterne til konkurrencen skal være på højst 3.000 ord og formand for Danmarks Skolebibliotekarer Carl Christian Rasmussen er formand for priskomiteen, som udvælger de fem bedste tekster. De udvalgte tekster lægges på børnebibliotekernes fælles website www.pallesgavebod.dk i september, og det er drengene, der læser dem, der stemmer om hvem der skal vinde. Førstepladsen giver 25.000 kroner(!) ((det er lige så meget, som man kan forvente at få ud af at få udgivet en roman)), andenpladsen 10.000 kroner og tredjepladsen 5.000 kroner.

Teksterne skal sendes til børnebibliotekskonsulent Lisbet Vestergaard i Word-format senest den 1. september 2011 kl. 16:00, og der er planer om at gentage konkurrencen i 2012 og 2013.

Search form

 

Bjarke Sølverbæk

 

Skriverier

Jeg har hverken fået skrevet i dag eller i går.
I juli skrev jeg i alt 578 ord.

 

Læserier

 

Bliv bedre til at skrive

Guldkorn er et leksikon over skrivekunsten hvor tips, tricks og teorier fra skrivehåndbøger, artikler og foredrag løbende bliver samlet.

Læs bl.a. om hvordan du opbygger spændende plots og troværdige karakterer og om meget mere.

 
 

Kategorier