når mūsen ta’r en slapper

Jeg har både gruet for og glædet mig til for første gang jeg skulle ud at fortælle om Udyr. Jeg har efterhånden en del erfaring med at undervise, men jeg har aldrig holdt oplæg om mit eget forfatterskab og mine egne skriverier, og det virker temmelig skræmmende – ikke så meget fordi jeg har problemer med at tale til både få og mange mennesker, men mere fordi jeg tænker: Har jeg noget at sige der er interessant nok?

Jeg føler mig stadig uerfaren, og føler stadig at jeg har temmelig meget mere at lære før jeg for alvor har indsigter det er værd at lytte til. Samtidig ved jeg jo godt at det ikke helt passer: Hvis nogen tager til et forfatterforedrag med mig, så er de jo netop kommet for at høre om mine oplevelser og mine tanker om rejsen og om værket. Efter mit første forfatterforedrag på Ry Bibliotek, er jeg en smule mere tryg ved tanken om flere forfatterforedrag, men dog føler jeg ikke jeg endnu har fundet den helt rigtige opskrift på hvordan sådan et skal udformes.

Kategorier: 

Yggdrasil

Det er snarere normen end undtagelsen at de projekter jeg skriver på, skal rejse nogle omveje før de når i mål. Mit nuværende romanprojekt er også et eksempel på det. Kimen opstod i starten af 2016 på Vinterskriveferien som Håbefulde Unge Forfattere holder hvert år. Jeg syntes det kunne være sjovt at lave noget Dr. Who-agtigt til en yngre målgruppe, men den ret overfladiske idé kastede ikke andet end et par middelmådige scener af sig.

De næste to år var der et eller andet der fik mig til at vende tilbage til udgangspunktet som efterhånden pegede i retning af en historie om et slags tidsrejsepoliti: Hvad nu hvis hovedpersonen finder ud af at et korps af tidsrejsende holder styr på at der ikke pilles ved rumtiden, og han selv kommer i lære som tidspolitibetjent?

Kategorier: 

For efterhånden et par år siden hørte jeg første gang om Hemingwrite (senere omdøbt til Freewrite), en computer der mest af alt ligner et tastatur med en påmonteret skærm, og som ikke egner sig til andet end at skrive derudad – den har ikke engang piletaster til at navigere i teksten med.

Da jeg må sande at jeg har en tendens til nemt at blive distraheret af researchtangenter og lidt for spændende notifikationer, tænkte jeg at det var en fantastisk idé med sådan en skrivecomputer der simpelthen ikke kunne andet. Dog var der en række problemer der blev åbenlyse efterhånden som jeg læste mere om Freewriten, især manglen på piletaster til de mindste ændringer i selv den nuværende sætning – og så prisen: over 3.000 kr!

Kategorier: 
Kassen med Udyr-bøger med vores kat Fluffe i baggrunden

Efter en flerårig, forgæves forlagsturné virkede det mere og mere umuligt at finde nogen der ville udgive Da dyrene fik stemmer. Men lettere umotiveret ledte jeg alligevel i sommeren 2016 efter nye forlag jeg tænkte kunne matche romanen. Jeg faldt over Jensen & Dalgaard der beskrev sig selv som et forlag der kun udgav det de brændte for, og som i forvejen havde udgivet meget børnelitteratur, bl.a. flere bøger af min medelev på Forfatterskolen for børnelitteratur, Mette Vedsø. Jeg sendte dem et prøvekapitel og en måneds tid senere bad de om resten af romanen. Og så ventede jeg ellers. Jeg nåede næsten at glemme forlaget da jeg i april 2017, otte måneder senere, fik respons på den samlede roman:

Vi har frygteligt dårlig samvittighed, fordi der er gået så lang tid, uden du har hørt tilbage fra os. Hvis det stadig er relevant for dig, vil vi gerne tale med dig om en udgivelse af DA DYRENE FIK STEMMER, som vi nu begge har fået læst.

Jeg turde næsten ikke tro det.

Indeholder detaljer om slutningerne på Himmelhunden, Det gyldne kompas-serien og Silke. Så er du advaret.

Når jeg skal udpege litteratur jeg læste da jeg var barn som jeg husker særligt godt, er det bøger som Bent Hallers Silke (1991), Phillip Pullmas Det gyldne kompas-serie (1995-2000) og Diana Wynne Jones' Himmelhunden (1975, på dansk 1984). Det er bøger som jeg vendte tilbage til igen og igen, for de to sidstnævntes vedkommende også som voksen. Alle tre romaner er fantasyromaner – jeg skal tænke længe for at komme i tanke om fritidslæsning fra dengang der ikke var – men når det netop er romaner som disse tre jeg husker så godt, og som jeg ikke helt har kunnet slippe, er det ikke på grund af genren men på grund af følelsen.

Kategorier: 

Sider

Search form

 

Bjarke Sølverbæk

 

Skriverier

Jeg har skrevet hver dag de sidste 31 dage — siden den 21/5 er det blevet til 9.672 ord med et gennemsnit på 312 ord om dagen. Jeg var mest produktiv den 4/6, hvor jeg skrev 1.187 ord på Tidstræet.
I maj skrev jeg i alt 5.611 ord.

 

Læserier

 

Bliv bedre til at skrive

Guldkorn er et leksikon over skrivekunsten hvor tips, tricks og teorier fra skrivehåndbøger, artikler og foredrag løbende bliver samlet.

Læs bl.a. om hvordan du opbygger spændende plots og troværdige karakterer og om meget mere.

 
 

Kategorier