Kategori: tanker

I weekenden var jeg for anden gang på BogForum. Mit forlag, Jensen & Dalgaard, havde sendt mig en invitation med indgangsbillet, og det fik min kæreste og jeg overbevist om at vi burde tage afsted. Første gang jeg var på BogForum var i 2015 da foreningen Håbefulde Unge Forfattere fyldte 10 år; i den anledning havde vi crowdfundet betalingen for en stand, og den hjalp jeg med at passe.

Denne gang var det noget helt andet, for på en af udstillingshylderne på Jensen & Dalgaard stand stod min helt egen debutroman “Udyr”! Godt nok har jeg ikke været med som forfatter til noget egentligt arrangement på BogForum, men at min bog var med, det var i sig selv megastort. Og det er også endnu et i rækken af flueben jeg har krydset af på det sidste:

I 2017 ☑ skrev jeg kontrakt med et forlag og i 2018:

☑ Oprettede jeg en forfatterside på Facebook, og ændrede min Instagramprofil til en forfatterprofil

☑ Genoplivede jeg min hjemmeside, som ellers havde fået lov at forfalde i en årrække (den proces er stadig i gang …)

Romandebuterede jeg med Udyr!

☑ Fik jeg en mail fra en begejstret læser

Kategorier: 

Indeholder detaljer om slutningerne på Himmelhunden, Det gyldne kompas-serien og Silke. Så er du advaret.

Når jeg skal udpege litteratur jeg læste da jeg var barn som jeg husker særligt godt, er det bøger som Bent Hallers Silke (1991), Phillip Pullmas Det gyldne kompas-serie (1995-2000) og Diana Wynne Jones' Himmelhunden (1975, på dansk 1984). Det er bøger som jeg vendte tilbage til igen og igen, for de to sidstnævntes vedkommende også som voksen. Alle tre romaner er fantasyromaner – jeg skal tænke længe for at komme i tanke om fritidslæsning fra dengang der ikke var – men når det netop er romaner som disse tre jeg husker så godt, og som jeg ikke helt har kunnet slippe, er det ikke på grund af genren men på grund af følelsen.

Kategorier: 

Hvis man virkelig vil noget med skriveriet, er jeg gentagne gange nået frem til, at det vigtigste er at holde sig i gang, at skrive-- også når det er svært og hverken inspirationen eller lysten uden videre melder sig. Jeg har selv oplevet flere af den slags perioder end jeg har tal på, og nogle gange har jeg derfor ikke fået skrevet i flere måneder. Inspiration er ikke noget man skal vente på kommer til en -- det ved jeg godt -- men når ethvert forsøg på at gå i gang med at skrive føles som om det resulterer i små, dårlige tekster, er det langt nemmere ikke at få skrevet frem for igen og igen at blive konfronteret med sin egen utilstrækkelighed som forfatter. Problemet er, at de to vigtigste årsager til denne utilstrækkelighedsfølelse begge kun kan løses ved netop af skrive.

Kategorier: 

I weekenden tog jeg sammen med min kæreste første modul af uddannelsen til læsegruppeleder. Læseforeningen står bag uddannelsen, hvis formål det er at gøre en i stand til at lede en gruppe efter princippet om fælles guidet læsning. Det går kort sagt går ud på at læse en tekst højt med mange afbrydelser, hvor der løbende snakkes om teksten og om folks reaktioner på den. Denne blanding af højtlæsning og åben diskussion og snak skaber et særligt rum for fælles oplevelser og refleksioner, og om brugen af skønlitteratur til at faciliterer dette, skriver Læseforeningen:

Kategorier: 

For flere måneder siden tænkte jeg for første gang: Kunne det ikke være interessant/sjovt/tidsåndsagtigt at skrive fuldstændig åbent om tiblivelsen af en roman -- lige fra kimen til forlagsturnéen -- med alle de omveje, skrottede delidéer og gennembrud, der nødvendigvis opstår undervejs? Spørgsmålet er retorisk og svaret viser sig forhåbentligt at være et lige så åbenlyst ja, som jeg håber. Dengang første jeg ikke idéen ud i livet, men nu har jeg lige skrevet første side på en roman, hvis grundidé er helt frisk. Det er mit mål, at dette indlæg bliver det første i en lang serie af rå, upolerede indlæg om romanen, som ikke engang har fået en midlertidig titel endnu. Og jeg håber, der er nogen af dem der læser dette, som har lyst til at komme med indspark undervejs -- det kunne sagtens tænkes at sådan nogle kommer til at påvirke romanens videre skæbne.

Jeg har lige læst I år er alting anderledes af Ina Bruhn, og det var en langt mere positiv oplevelse, end jeg havde ventet. Da jeg selv var teenager læste jeg mest fantasyromaner og kun ganske få deciderede ungdomsromaner, i hvert fald realistiske ungdomsromaner, fandt vej til min læsebunke. Jeg har åbenbart ændret mig. Måske var det fordi jeg dengang brugte bøger som eskapisme, og jeg i dag har det bedre med at se mig selv spejlet i realisme. Måske er det en slags nostalgi. Eller måske er Ina Bruhn bare en rigtig god forfatter. Uanset hvad grunden er, tror jeg, at jeg det næste stykke tid kommer til at læse flere realistiske ungdomsromaner -- og muligvis går jeg også i gang med at skrive en.

Kategorier: 

På den Århusianske litteraturfestival Vild Med Ord var jeg i forrige weekend til Jørgen Leth-samtale. Peter Nørskov havde forberedt et længere interview, der kom omkring mange emner (og gik et godt stykke ud over tidsrammen), alt sammen med udgangspunkt i Leths forhold til sport.

Under interviewet kom der flere guldkorn frem, og jeg bemærkede især to jeg synes er relevante for enhver forfatter: interesser dig mere for spørgsmålene end svarene og forelsk dig i dit stof

Spørgsmål og svar For Jørgen Leth er det ikke så meget svaret, slutmålet, der er det interessante ved den kunstneriske proces, som det er de spørgsmål, der må stilles i udgangspunktet og undervejs. Hvis der er et endeligt svar og det bliver fremført, er det det, og sagen er ikke længere interessant.

Kategorier: 

Den røde tråd

Tilbage i gymnasiet skrev jeg i engelsk et referat af en novelle, jeg snart sagt intet kan huske om i dag. Én ting jeg kan huske fra mit referat er delsætningen "a piano teacher named Richard ((okay okay, jeg kan faktisk ikke huske hans 'rigtige' navn, men det er ikke så vigtigt))." Min lærer forsøgte at forklare mig at klaverlærerens navn ikke hørte til i et referat, hvor han ikke spillede nogen nævneværdig rolle, men jeg forsvarede mig med det faktum, at det ikke var andet end to ord, der var tale om -- og når der ikke skulle andet end to ord til at tilføje ekstra information, var der vel ingen grund til at lade være? Om det var fordi jeg var for tungnem, eller fordi min lærer ikke formåede at forklare det ordentligt, skal jeg ikke kunne sige i dag, men langt senere gik det op for mig, hvad det handlede om.

Kategorier: 

Siden Anne-Marie Vedsø Olesen til Hufs skrivekursus opstillede de seks egenskaber, hun mente var de vigtigste for en forfatter, har jeg tænkt en del over, hvad jeg selv tror, der er vigtigst for at blive en god forfatter. Anne-Maries liste var ikke kun en liste over, hvad der skulle til for at komme til at kunne skrive godt men også en liste over hvordan man overlever som forfatter; her skriver jeg kun om hvad jeg tror der skal til for at komme til at skrive godt -- dels fordi jeg ikke ved nær så meget om branchen som Anne-Marie, og dels fordi jeg tror, at håndværket skal være veludviklet, før man kan gøre sig håb om, at det gør en forskel at have en fod indenfor i branchen.

1. Vilje, motivation, selvdisciplin, udholdenhed

I enhver tekst er der som udgangspunkt en realistisk forventning, og derfor vurderes teksten efter hvordan den adskiller sig fra virkeligheden. Hvordan en læser forholder sig til teksten afhænger af hvilken litterær verden teksten befinder sig i eller hvilken verden læseren antager teksten befinder sig i.

Kategorier: 

Sider

Search form

Subscribe to RSS - tanker