når mūsen ta’r en slapper

I eftermiddags ringede de fra TV2 for at høre, om jeg ville være interesseret i at deltage i Go' Morgen Danmark på mandag 8:15 sammen med 2. og 3. pladsen fra Politikens novellekonkurrence. Jeg er vildt nervøs ved tanken om at skulle interviewes foran 200.000 mennesker, men da medieopmærksomhed er en vordende forfatters bedste ven, tøvede jeg ikke med at takke ja. Det viste sig, at det nærmest var hyggeligt at blive interviewet af Nana Vogelbein til portrættet i Politiken, så måske er det heller ikke så slemt at blive interviewet i tv -- og det er jo også kun otte minutter der er tale om. Det er i hvert fald de argumenter jeg bruger til at forsøge at overtale min underbevidsthed til at droppe nervøsiteten. Indtil videre har det dog ikke hjulpet ...

Kategorier: 

I den romantiske forestilling om forfatteren sidder han (eller hun) i sit halvmørke kvistværelse og banker løs på sin transportable Remington, og papiret, der føres igennem maskinen, lægges i en nydelig bunke ved siden af, og når den sidste side er skrevet, har forfatteren tjent sit formål som et redskab for de højere magter, og et mesterværk er uden tvivl resultatet.

Og det er da også en smuk tanke, at forfatteren er sat her i verden for at nedfælde musernes visdomsord, så andre også kan få glæde af dem. Hvem vil ikke gerne det? Men hvis man tager denne forestilling for gode varer, er inspiration nødvendigvis udefrakommende og uden for forfatterens kontrol; den foreskriver, at forfatteren kun kan skrive den forkromede Sandhed, når en guddommelig hensathed er over ham, og den idé kan give ham fornemmelsen af at narre både sig selv og læseren, hvis ikke tankerne gnidningsfrit kommer ned på papiret.

Kategorier: 

Jeg havde haft næsten to måneder til at vænne mig til tanken, men det var stadig med en blanding af vantro og begejstring, at jeg åbnede Politikens femte sektion og på side tre så en et-sides artikel prydet med et stort billede af mig og en henvisning til novellen ”Faldet” bagerst i bladet.

Kategorier: 

Sider

Search form

 

Bjarke Sølverbæk

 

Skriverier

Jeg har hverken fået skrevet i dag eller i går.
I juni skrev jeg i alt 5.599 ord.

 

Læserier

 

Bliv bedre til at skrive

Guldkorn er et leksikon over skrivekunsten hvor tips, tricks og teorier fra skrivehåndbøger, artikler og foredrag løbende bliver samlet.

Læs bl.a. om hvordan du opbygger spændende plots og troværdige karakterer og om meget mere.

 
 

Kategorier