Bjarke SølverbækJeg er en forfatter bosat i Aarhus sammen med min kæreste og vores to katte. Den seneste håndfuld år har jeg studeret Nordisk sprog og litteratur på Aarhus Universitet, og når jeg snart er færdig, har jeg planer om at blive lærer ved siden af forfattergerningen.

Jeg voksede op i Resenbro, en lille by i nærheden af Silkeborg, og morede mig som så mange andre børn med som lille at digte historier, både mundtligt og i form af krussedulletegneserier. Da bogstaverne begyndte at give mening, skrev jeg altid historier når min dansklærer Solveig gav os chancen. Det var også hende der mente at jeg skulle deltage i en novellekonkurrence for 5.-6.-klasseeleverne på min skole, og da jeg vandt den, tænkte jeg for første gang at jeg måske skulle være forfatter.

Men jeg havde også andre interesser, og det var først da jeg var færdig med gymnasiet at jeg for første gang begyndte at tage mine skriverier alvorligt. Jeg var med til at få stablet en skrivegruppe på benene i min nye hjemby Aarhus, og jeg blev medlem af den nyoprettede forening Håbefulde Unge Forfattere hvor jeg mødte andre aspirerende forfattere. Endnu engang endte en skrivekonkurrence med at få stor betydning for mig, idet jeg i 2008 vandt en storstilet novellekonkurrence som Politiken havde udskrevet, og det overbeviste mig om at jeg ikke blot stak mig selv blår i øjnene.

Jeg tog kort efter på Testrup Højskoles skrivelinje og blev efterfølgende optaget på Forfatterskolen for Børnelitteratur hvor jeg skrev første udkast til Udyr. De efterfølgende år påbegyndte jeg en række andre projekter, men færdiggjorde ikke nogen af dem, og der gik lange perioder uden at jeg fik skrevet. Jeg begyndte på Nordiskstudiet for at opnå en dybere forståelse for litteratur, men under studiet opdagede jeg også at jeg brændte mere for at undervise end jeg havde troet, og nu håber jeg at få chancen for at blive gymnasielærer – gerne på deltid så der er plads til skriverierne.

I årene der gik sendte jeg Udyr til en række forlag og redigerede den også voldsomt et par gange. Jeg troede stadig på ideen og romanen, men det var demotiverende igen og igen at blive afvist, men i 2016 blev romanen endelig antaget, og i 2018 udkom den, og jeg følte mig endelig som en rigtig forfatter. Det gav mig også fornyet skriveenergi og tillid til mine egne evner så nu satser jeg benhårdt på at et af de projekter jeg arbejder på nu, bliver til min næste udgivelse.