Tag: Da dyrene fik stemmer

I weekenden var jeg for anden gang på BogForum. Mit forlag, Jensen & Dalgaard, havde sendt mig en invitation med indgangsbillet, og det fik min kæreste og jeg overbevist om at vi burde tage afsted. Første gang jeg var på BogForum var i 2015 da foreningen Håbefulde Unge Forfattere fyldte 10 år; i den anledning havde vi crowdfundet betalingen for en stand, og den hjalp jeg med at passe.

Denne gang var det noget helt andet, for på en af udstillingshylderne på Jensen & Dalgaard stand stod min helt egen debutroman “Udyr”! Godt nok har jeg ikke været med som forfatter til noget egentligt arrangement på BogForum, men at min bog var med, det var i sig selv megastort. Og det er også endnu et i rækken af flueben jeg har krydset af på det sidste:

I 2017 ☑ skrev jeg kontrakt med et forlag og i 2018:

☑ Oprettede jeg en forfatterside på Facebook, og ændrede min Instagramprofil til en forfatterprofil

☑ Genoplivede jeg min hjemmeside, som ellers havde fået lov at forfalde i en årrække (den proces er stadig i gang …)

Romandebuterede jeg med Udyr!

☑ Fik jeg en mail fra en begejstret læser

Kategorier: 
Kassen med Udyr-bøger med vores kat Fluffe i baggrunden

Efter en flerårig, forgæves forlagsturné virkede det mere og mere umuligt at finde nogen der ville udgive Da dyrene fik stemmer. Men lettere umotiveret ledte jeg alligevel i sommeren 2016 efter nye forlag jeg tænkte kunne matche romanen. Jeg faldt over Jensen & Dalgaard der beskrev sig selv som et forlag der kun udgav det de brændte for, og som i forvejen havde udgivet meget børnelitteratur, bl.a. flere bøger af min medelev på Forfatterskolen for børnelitteratur, Mette Vedsø. Jeg sendte dem et prøvekapitel og en måneds tid senere bad de om resten af romanen. Og så ventede jeg ellers. Jeg nåede næsten at glemme forlaget da jeg i april 2017, otte måneder senere, fik respons på den samlede roman:

Vi har frygteligt dårlig samvittighed, fordi der er gået så lang tid, uden du har hørt tilbage fra os. Hvis det stadig er relevant for dig, vil vi gerne tale med dig om en udgivelse af DA DYRENE FIK STEMMER, som vi nu begge har fået læst.

Jeg turde næsten ikke tro det.

Udgivelsesdato: 
maj 2018
Hvad ville din kat eller hund sige, hvis den kunne tale?

Jeg har tidligere været på Testrup Højskoles sommerskrivekursus, i 2009, hvor jeg lavede performance på et hold ledet af Lars Bukdahl og Christian Dorph og slutteligt rappede foran 120 mennesker -- grænseoverskridende, skulle jeg hilse at sige. Jeg kunne også godt have tænkt mig at have været af sted sidste år, men der endte jeg med at arbejde som viking hele sommeren på Bork. Men i år skulle det så være, og da jeg også havde det meste af et manuskript klar, som jeg jo håber at kunne sende på forlagsturne inden for et par måneder, valgte jeg manuskriptlinjen, som Mette Moestrup og Kristian Bang Foss står for i år. Jeg endte på Foss's hold  sammen med seks andre, og vi er to på om dagen til fem-seks kvarters kritik per person fra Foss og de andre kursister.

Den tanke gør Politikens anmelder Steffen Larsen sig i sine seneste anmeldelser af nogle af de nye ungdomsromaner i genren. Andre kommentatorer har jeg set gøre sig lignende overvejelser, og de fleste er enige om, at det ikke er science fiction i almindelighed, der gør sig gældende, men specifikt postapokalyptisk litteratur.

I sin glimrende artikel om den nye postapokalyptiske bølge, går Janus Andersen tættere på tendensen og viser, at de elementer, jeg også har bemærket i de par ungdomsdystopier, jeg har læst på det sidste, også gør sig mere generelt gældende:

Min sidste eksamen var for snart en uge siden, og jeg er godt i gang med min sommerskriveplan. Som altid har jeg taget munden for fuld, men indtil videre går det stødt fremad.

Førsteprioritet hele sommerferien igennem er Da dyrene fik stemmer, hvis anden udgave jeg er 6.848 ord inde i. Jeg forventer denne anden udgave ender på 30-35.000 ord, så det er en udmærket start. Mit mål er ét kapitel om dagen (der bliver atten i alt), men det er muligvis lige lovlig optimistisk -- især hvad anden halvdel af romanen angår, da den er så forandret, at jeg ikke har noget at genbruge af fra første udgave af romanen. Jeg satser på at få skrevet, betalæst og redigeret romanen inden sommerferien er slut.

Kategorier: 

Det sidste år har jeg taget et deltidskursus i Skrivekunst på Syddansk Universitet, og nu er min eksamensaflevering, der skal afleveres senest i morgen kl 12:00, endelig ved at være færdig. Det er en analyse af plottet i Da dyrene fik stemmer med henblik på en grundlæggende forbedring før en gennemgribende omskrivning.

Da dyrene fik stemmer har været rundt hos tre forlag og fået afslag, ét begrundet og to standardafslag, så jeg følte at det var på tide at standse op, for jeg tror på idéen. Jeg føler at der gemmer sig en god historie i romanen, som jeg ville være stolt over at sætte mit navn på. Jeg skal bare grave mig ind til kernen. For jo længere jeg er kommet væk fra romanen, jo klarere har det stået for mig, at selvom jeg troede det, så havde jeg ikke en tilstrækkelig klar forståelse for, hvad romanen handlede om. Og det er så det jeg satte mig for med denne eksamensopgave.

I mandags var jeg på besøg hos forlaget Høst & Søn med Forfatterskolen for Børnelitteratur, og det bliver hermed det første forlag jeg sender Da dyrene fik stemmer til, når jeg om forhåbentlig få uger er færdig med at redigere.

Høst & Søn er sammen med Forum, Samleren, Rosinante og Pretty Ink Rosinante & Co-forlagene, der alle deler kontorer i Købmagergade.

Høst & Søn er nok det danske forlag, der udgiver flest nye børne- og ungdomsbøger. Et hundrede nye udgivelser om året bliver det til, og blandt dem er der sædvanligvis et par debutanter -- sidste år var der dog hele otte. De modtager omtrent ét uopfordret manuskript om dagen, så der er mange andre at kæmpe med om de debutantpladser.

Kategorier: 

Jeg nåede det. For at deltage i Gyldendals konkurrence skal de modtage "Da dyrene fik stemmer", seriekonceptet og synopser af bind to og tre senest i morgen, og jeg har lige været nede i postkassen med det hele.

Da jeg sidst skrev om den her roman var jeg mere optaget af idéudvikling end hvad godt var. Ud af det fik jeg en fornuftig synopsis, men det var svært for mig at komme ordentlig i gang med selve skriveprocessen, og det resulterede i, at jeg brugte seks-syv uger på at skrive de første 15.000 ord af en roman jeg estimerede skulle være på 30-40.000 ord.

I torsdags gik det så rigtigt op for mig hvor travlt jeg rent faktisk havde, og selvom det var hårdt at skrive mig varm (jeg nåede ikke andet end 1.600 ord om torsdagen selvom jeg sled i det), fik deadlinen bugt med overtænkningen, og fredag og lørdag skrev jeg henholdsvis 6.000 og 7.000 ord.

Efter at have skrevet indtil flere versioner af billedbogen Da dyrene fik stemmer , havde jeg i flere omgange måttet sande, at jeg havde svært ved at koge mit "hvad nu hvis ..." ned til tre normalsider. Så kom jeg for to uger siden i tanke om mit strandede forsøg på at skrive en roman til Gyldendals børnespændingsseriekonkurrence og tænkte "hvad nu hvis pigen og hendes hund var hovedpersonerne i den første roman i en spændingsserie?" Det spørgsmål viste sig at åbne op for så meget inspiration, at jeg på nuværende tidspunkt har idéer til hovedkonflikten i syv korte romaner og synopser til de to første.

Sider