Tag: forfatter

Erotik

Mening: Helle Hartz, chefredaktør på Tidens Kvinder

Det sker ofte at forfatteren lader sig rive med af sexscenerne og de derfor bliver for uigennemarbejdede; husk derfor at give dig god tid til at skrive de frækkeste scener i en erotisk novelle, og sørg for at redigere dem efterfølgende.

At en sexscene er beskrevet sansemættet er langt hen ad vejen vigtigere end indholdet i scenen, og hvorvidt forfatteren synes scenen er pirrende vil ofte smitte af på læseren.

Siden Anne-Marie Vedsø Olesen til Hufs skrivekursus opstillede de seks egenskaber, hun mente var de vigtigste for en forfatter, har jeg tænkt en del over, hvad jeg selv tror, der er vigtigst for at blive en god forfatter. Anne-Maries liste var ikke kun en liste over, hvad der skulle til for at komme til at kunne skrive godt men også en liste over hvordan man overlever som forfatter; her skriver jeg kun om hvad jeg tror der skal til for at komme til at skrive godt -- dels fordi jeg ikke ved nær så meget om branchen som Anne-Marie, og dels fordi jeg tror, at håndværket skal være veludviklet, før man kan gøre sig håb om, at det gør en forskel at have en fod indenfor i branchen.

1. Vilje, motivation, selvdisciplin, udholdenhed

Jeg var desværre blandt de 266 ansøgere, der ikke kom ind på Borums Forfatterskole, men det afholdt mig ikke fra at håbe på min andenprioritet: Forfatterskolen for Børnelitteratur. Jeg sendte min ansøgning for knap to måneder siden og i torsdags kom et brev fra skolen så ind ad døren, hvori der stod, at de tilbød mig en af de tolv studiepladser.

Jeg har sendt indmeldelsesblanketten. Alligevel er det med ambivalente følelser, at jeg skriver dette blogindlæg -- det er som om en drøm er gået halvt i opfyldelse. Jeg havde ikke regnet med at komme ind på Forfatterskolen, men jeg havde naturligvis håbet på det alligevel. Jeg havde håbet på at kunne skrive og modtage skriveundervisning på fuld tid i to år.

Kategorier: 

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at min store drøm i øjeblikket er at komme ind på Forfatterskolen, men da oddsene er forbandet dårlige -- 6-8 ud af over 200 kommer ind -- og man jo siger det der med ikke at putte alle æggene i én kurv, har jeg også tænkt mig at søge ind på Forfatterskolen for Børnelitteratur.

Kategorier: 

Fyldepennen er Danmarks største samlingssted for skriveinteresserede på internettet (foruden det genrebegrænsede digte.dk). Siden blev stiftet i år 2000, og siden dengang har knap 8.000 brugere registreret sig og sammenlagt offentliggjort over 36.000 tekster. Alle aktiviteter på siden er gratis at deltage i.

Kategorier: 

I efteråret annoncerede hufs arrangementsudvalg, at der i januar ville blive afholdt et skrivekursus og på trods af, at det ville foregå i København, meldte jeg mig straks til -- dels fordi det var et ret billigt weekendskursus og dels fordi, det altid er hyggeligt, at mødes med andre huffere.

fredagens togtur til København, fik jeg idéer til adskillige afsnit af en webcomic, jeg har strøtænkt over, så inden for den nærmeste fremtid bliver min blog sandsynligvis beriget med sporadiske striber.

Efter ankomsten gik fredagen med indkvartering, en enkelt skriveøvelse og et spil Tegn & Gæt (som mit hold vandt på trods, øhh, jeg mener på grund af mine uovertrufne tegneevner ...). Fundamentet til den grovkornede humor og de nørdede diskussioner om bl.a. film, tegneserier og til tider også bøger, der kom til at kendetegne weekenden, blev lagt, og som den nørd jeg jo er, følte jeg mig straks velkommen.

Der er mange måder at tilgå skrivehåndværket på; det er så åbenlys en sandhed, at den nærmest er banal. Palle Sigsgaard debuterede for nylig, som 31- årig, med digtsamlingen Glitrende støv danser, der tog Danevangs anmeldere med storm. Palles tilgang til at skrive er meget anderledes end min idealforestilling er; selvom han altid har vidst han vil være forfatter har der altid været langt imellem produktionerne.

Indimellem kan man mærke, at nu er det bare med at komme hen til skrivebordet, og så skal man blive siddende. Jeg ser det jo ikke som et embede at skrive, men måske ville jeg ønske, at det var sådan. Jeg foretrækker at vente med at skrive, til lokummet brænder. Til der er noget at skrive om.

Politikens portræt af Palle giver en spændende indsigt i denne digters forhold til sit håndværk.

Kategorier: 

I den romantiske forestilling om forfatteren sidder han (eller hun) i sit halvmørke kvistværelse og banker løs på sin transportable Remington, og papiret, der føres igennem maskinen, lægges i en nydelig bunke ved siden af, og når den sidste side er skrevet, har forfatteren tjent sit formål som et redskab for de højere magter, og et mesterværk er uden tvivl resultatet.

Og det er da også en smuk tanke, at forfatteren er sat her i verden for at nedfælde musernes visdomsord, så andre også kan få glæde af dem. Hvem vil ikke gerne det? Men hvis man tager denne forestilling for gode varer, er inspiration nødvendigvis udefrakommende og uden for forfatterens kontrol; den foreskriver, at forfatteren kun kan skrive den forkromede Sandhed, når en guddommelig hensathed er over ham, og den idé kan give ham fornemmelsen af at narre både sig selv og læseren, hvis ikke tankerne gnidningsfrit kommer ned på papiret.

Kategorier: