Tag: præmie

Ikke alle er lige officielle endnu, men det står klart, at i løbet af 2012 og '13, vil fire skrivekonkurrencer blive gentaget. Vi får (igen) mulighed for at indsende science fiction-noveller, en kort drengetekst og et teatermanuskript. Her ridser jeg dem op i kronologisk rækkefølge. Jeg har opført flere detaljer under oversigten over aktuelle konkurrencer.

Drengelitteraturprisen Undervisnings- og kulturministeriet lancerede sidste år denne skrivekonkurrence, og det er planen, at den skal gentages i år og igen næste år. Teksterne skal stadig være målrettet drengene fra 4.-7. klasse, men længdekravet er i år reduceret til 1.500 ord. Om indholdet skriver de:

Kategorier: 

Krimien har de sidste år hærget Danmark, og Politiken mener tydeligvis ikke at vi nærmer os en bølgedal -- de har sat en konkurrence i gang med en præmiesum på ikke mindre end 200.000 kroner for den bedste kriminalroman.

Den gode krimi har i de senere år grebet os alle med sit ofte gennemborende blik på og laserskarpe skildringer af vores samfund og samtid. Den forholder sig til alt, hvad der omgiver os, samtidig med at gåden skal løses, motivet afsløres og morderen findes.

Noget tyder på, at det er en samfundsskildrende krimi, Politiken er ude efter, og ikke en Dan Brownsk spændingsroman, da det også er et krav, at romanen fortrinsvis skal foregå i Danmark.

Kategorier: 

Gyldendal har øjnet muligheden for at udvide de sidste års spændings-/krimibølge til de små poder. De udskrev for få dage siden en skrivekonkurrence under overskriften: Skriv en spændingsserie for børn 8-12 år

Kategorier: 
Kære forfatter – eller kommende forfatter: Skriv det bedste manuskript til en krimi for børn og unge . [...] Du vinder 15.000 kr. og udgivelse på Husets Forlag. [...] Vi forventer en spændende kvalitetskrimi for børn og unge. Bogens omfang er op til dig selv. -- Med venlig hilsen Husets Forlag

Denne pressemeddelelsen har stået på Husets Forlag i snart et år, og det er godt og vel et halvt år siden, jeg skrev første kapitel af sådan en til min skrivegruppe. Dengang gik jeg i stå, fordi jeg ikke anede, hvor begyndelsen skulle føre hen, men nu hvor deadlinen har nærmet sig, er den igen begyndt at rumstere bag min hjerneskal. Jeg har stadig ikke et færdigstrikket plot klar -- kun en begyndelse -- men i de perioder, hvor Magiens Magt giver bøvl de næste to måneder, og jeg ikke er midt i en højskolerelateret tekst, vil jeg højst sandsynligt skrive børnekrimi.

Kategorier: 

Jeg havde haft næsten to måneder til at vænne mig til tanken, men det var stadig med en blanding af vantro og begejstring, at jeg åbnede Politikens femte sektion og på side tre så en et-sides artikel prydet med et stort billede af mig og en henvisning til novellen ”Faldet” bagerst i bladet.

Kategorier: