Tag: romansynopsis

Efter at have skrevet indtil flere versioner af billedbogen Da dyrene fik stemmer , havde jeg i flere omgange måttet sande, at jeg havde svært ved at koge mit "hvad nu hvis ..." ned til tre normalsider. Så kom jeg for to uger siden i tanke om mit strandede forsøg på at skrive en roman til Gyldendals børnespændingsseriekonkurrence og tænkte "hvad nu hvis pigen og hendes hund var hovedpersonerne i den første roman i en spændingsserie?" Det spørgsmål viste sig at åbne op for så meget inspiration, at jeg på nuværende tidspunkt har idéer til hovedkonflikten i syv korte romaner og synopser til de to første.

Niels Ebbesen Foreningen har udskrevet en romankonkurrence. Eller rettere en romansynopsiskonkurrence, for i første omgang er udfordringen at skrive en romansynopsis inden den 30. marts. Hvis man først kommer igennem det nåleøje, har man så 18 måneder til at få skrevet en roman der er tro over for synopsen og selv få den udgivet, ellers kan man vinke farvel til de 100.000 kroner, der er udlovet i præmie.

Til de uindviede afslører foreningen, at Niels var den væbner, der natten til den 1. april 1340 red over Randers bro med 47 følgesvende og dræbte den holstenske Grev Gert i hans hovedkvarter, og dermed blev medvirkende til genoprettelsen af det danske kongehus. Meget andet vides øjensynligt ikke om denne mystiske Niels, så i stedet for at forsøge at få stablet en biografi på benene har foreningen besluttet, at den bedste måde at gøre Niels til en decideret turistattraktion er at få skrevet en roman; formålet med romanen er, som foreningen selv skriver, at skabe en myte om Niels Ebbesen -- Randers' egen Robin Hood.

Kategorier: